Er nu kommet til det punkt, hvor jeg egentlig bare mener at livet er uretfærdigt og burde skamme sig. Én eller anden deroppe hates my guts.
Træningen startede super godt, med en coopertest, hvor jeg lå forrest hele vejen udover de sidste 50 meter, hvor jeg blev overhalet af Ditte fra mit hold. Hun endte med at løbe 50 meter mere end mig. Verdamt! Løb 2450 m på de 12 minutter, der blev givet. Er pænt tilfreds.
Haltræningen derimod. Spillede back i 3 mod 3, og blev tacklet i et hopskud. Landede forkert på foden og... Meine güte! Av for fuck. Sidder nu med is på den og føler lidt at livet har pisset godt og grundigt på mig. Jeg mener aller første træning.... Hm.
I morgen smutter jeg sgu i sommerhus med min kærestes familie. Skal nok blive godt.
Vrede kys og skumle blikke herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar